Efterår

08-11-2012

I år falder Mortens Aften på en lørdag, så der er næsten ingen grund til ikke at holde lidt andestegskomsammen i den anledning. Men det kan nu også godt lade sig en gøre de år, hvor dagen falder på en hverdag, så flytter vi da bare andestegen.

Men altså i år er der dømt andestegsweekend her den 10. og 11 november. Og på god landlig maner har vi indviet årets ænder med rødkål og brune og hvide kartofler og god, gammeldags brun sovs. Vi tager det som en god anledning til at ses, det plejer at være sådan, at alle har sat weekenden af til en tur til Lolland.

På denne måde føler vi, at vi for alvor har taget hul på årets juleperiode, nu da der også er gang i gran til pyntning af kirkegårdene.

04-11-2012

Jeg gruer altid lidt for november, når først vi har stillet urene tilbage til normaltid den sidste weekend i oktober, så bliver det allerede mørkt ved 5-tiden, og det bliver rigtig mørkt i november. Men det er jo egentlig noget pjat, ikke at kunne lide november, for der sker faktisk meget i løbet af den måned med Mortens Aften i begyndelsen af måneden og som regel den første søndag i advent i slutningen af måneden. Men der har været andre end mig, der ikke har det så godt med november!

“Året har 16 måneder: November
december, januar, februar, marts, april
maj, juni, juli, august, september
oktober, november, november, november, november.”

(Henrik Nordbrandt fra Håndens skælven i november, 1986)

31-10-2012

I dag den 31. oktober er det allehelgensaften, en dag som først de sidste år er begyndt at have en plads i dansk kultur, en aften for gyserhistorier og for at tænde lys, der kan skræmme de onde ånder væk. Men efterhånden strækker Halloween sig over en del uger, startende med Tivolis fantastiske udsmykning med græskar i tusindvis til i aften, hvor danske børn efter amerikansk mønster går "trick-or-treat" ruter i deres kvarter, eller "slik og ballade" som vores barnebarn siger. De unge familier forbereder sig med lidt godter til de børn, der kommer forbi ( men til fastelavn kom der til gengæld ingen og raslede og sang ...).

Jeg har brugt et af vores små hokkaidogræskar til en lille lyslyte, det burde jo være en roe hernede på Lolland, men naboen har høstet... Tror jeg vil putte en cykellygte ind i den, som jeg så hos nogen af børnene. God ide, så blæser den ikke ud hele tiden.

Op på søndag holdes allehelgensgudstjenester i kirkerne, hvor de læser navnene op på de sognebørn, der er døde i det forløbne år, en smuk tradition, synes jeg.

21-10-2012

Der er så mange smukke årstidssange og -salmer til efteråret, høstsalmer selvfølgelig med den dobbelte betydning der ligger i dette. "Nu falmer skoven trindt om land" er så populær, det er en salme, men den bliver ligeså tit sunget ved verdslige arrangementer som i kirken, tror jeg. "Vi pløjed og vi så'de" hører til ved høstgudstjenesterne, hvorimod "Det lysner over agres felt" med gravenstenerne synges overalt. Min yndlings er måske nok Jeppe Åkjærs "Nu er det længe siden", en høstvise som slår en hyggelig og nostalgisk tone an, det er bare så fin at synge. Så et sted, at den faktisk blev brugt til en høstgudstjeneste.

21-10-2012



Nu er det længe siden,
men end det gjemmes i mit Sind,
hvordan i Barndomstiden
den kjære Rug kom ind,
hvordan dens kjærnetunge Top
ved Moders svage Kræfter
blev lagt i Lugen op.

Først bredte Mor et Klæde
saa ømt som nogen Højtidsdug;
der maatte ingen træde
med Sko i Høstens Rug;
saa fejed hun med Limens Rest
hvert snavset Straa tilside
som for en Hædersgjæst.

Den kjære Rug var Gjæsten,
som gjorde hvert et Barn saa spændt;
se, Far han lægger Vesten
og sér saa indadvendt:
En Skjælven i et ydmygt Sind,
en Bøn til Altets Skaber,
før Avlen bringes ind.

Saa fatter Far om Spaden
og graver i det gule Klæg
to Huller langsmed Laden
foran den hvide Væg;
i dem skal Vognens Fælger slaa
og staa som i en Fælde,
til Væltningen gaar paa.

— Og Vognen værdigt skrider;
det første Læs for Lugen staar;
ud fra dets tunge Sider
saa dybe Skygger slaar.
De varme Øg i Nip og Nap
af Moders milde Hænder
faar Ax og Mule-Klap.

Og alle Hænder jager,
og alle Fødder er i Rend
i Støvet Læsset brager
for brede Rygges Spænd.
Højt svinger Hjulet som et Rat,
og paa dets Drejeskive
har Børnene sig sat.

Mor ta'r paa Neget Sæde
og linner lidt ved Baandet skjørt:
"Det er endda en Glæde,
naar Kornet er saa tørt!"
Og med sin matte, spinkle Arm
hun løfter Rugens Tvilling
ind ad den lave Karm.

Og Neg for Neg forsvinder
og bliver under Bjælken sat;
og Far faar røde Kinder
og Spindelvæv om Hat.
Men Mor er lige hvid og bleg,
hvormeget hun end stræber
med Rugens tunge Neg.

Det gaar mod Aftentide
snart skinner Maanen fuld og rund
paa Gavl og Vægge hvide
og ned i Vognens Bund.
Mor standser træt og titter ind;
Far kommer hen til Lugen
og klapper hendes Kind.

Og Barnet, som har løbet
sig træt i Dagens muntre Leg,
det er nu stille krøbet
ind under Hjulets Eg;
dér høres dette skarpe Knald
fra Vognens Fjæl mod Sandet
af Ørentvistens Fald.

Og mellem Hjulets Eger
gaar Stjerneblink og Maaneskin,
og milde Vinde hveger,
mens Barnet slumrer ind.
Saa slutter Far i Jesu Navn.
Og Hjemmet gaar til Hvile
med Høsten i sin Favn.

Jeppe Åkjær, 1906