Jul

04-12-2011

 

I vores familier har der aldrig været julemænd, så vi besluttede, da børnene var små, at her i huset er det Far og Mor, der kommer med julegaverne og pakkerne på kalenderen. Jeg havde tanker om, at det ville være enormt synd for børnene, når de en dag uundgåeligt måtte indse, at nej, julemanden findes ikke. Vi har derimod brugt historier om julemanden til lege og sjov, og der er da også broderet en slags julemand på deres kalenderophæng til pakker. Vores kusiner fik deres pakker fra en nisse, men det vidste vores børn godt, at det bare var for sjov...

Men så børnebørnene? Her i huset kommer alle pakker stadig fra os, Mormor og Morfar, men måske sniger der sig en lille nisse ind hjemme hos børnene.

Og det har da strejfet os, at julemanden kunne møde op juleaften, som vi skal fejre hos den ældste datter og svigersøn og deres lille dreng....

Og så er det faktisk ikke helt rigtigt, at der ikke var en julemand, da jeg var lille. For 4. juledag var vi altid til juletræsfest i min Fars fagforening, det var en stor fest med sang og musik og godteposer og en gave til alle børn OG en julemand, som kom i sine gigantiske træsko og legede med børnene. Men da jeg var lille, var jeg skræmt fra vid og sans for denne mærkelige skabning. Det har de fortalt, jeg kan ikke huske det selv. Senere blev han jo bare en sjov hyggeonkel, som satte sjove lege i gang til denne julefest.

PS: Billedet er fra en familietur, hvor Malthe og fætter Gustav får slikkepinde af julemanden.

03-12-2011

Her er årets julekort, de består af et hjemmelavet kort med bånd omkring, som så holder fast i et håndskrevet eller pc-skrevet julebrev.

Selve kortet er lavet med et foto af vores vildt flotte stykke med kristtorntræer i juletræsplantagen. Fotoet har jeg så manipuleret i Picasa, indsat et mindre billede midt i det store og skrevet Glædelig Jul i nederste højre hjørne.

Fotoet er klæbet på et ark rødt, blankt karton, og i nederste venste hjørne har jeg klæbet et meget tornet blad fra kristtorntræerne. Og endelig har jeg bundet bånd omkring kortet.

Med de portoregler vi har nu, gør det jo ikke noget, at brevet er lidt højt, det er kun vægten det kommer an på.

Og uden på kuverten sætter jeg selvfølgelig et af dette års Julemærker med Brammings nisser.

 

Hvor mange julebreve skal der skrives? Lige her har jeg ikke tal på det, men jeg skriver en del. Der er nogle til familien, som vi ikke ser så ofte, men som vi også skal invitere til sammenkomst i julen. Der er breve til gamle skoleveninder fra bandommen, folkeskolen, gymnasiet og seminariet. Der er hele fætter-kusine-slænget, hvor vi holder hinanden a jour med hvad der sker igennem julebrevene.

 

Men der skal tid til at skrive disse julebreve. Vi er endnu ikke begyndt på at skrive "årsrapporter", det er jo forskelligt, hvad de enkelte modtagende familier er interesserede i at høre, ikke alle der gider høre alle detaljer om børnebørnene fx. Til gengæld for vores tid med at skrive disse julebreve modtager vi så et sæt med gode, lange breve i, som jeg som regel lige skimmer, når de kommer, men ellers gemmer til en stille hyggestund en af juledagene, hvor jeg så bliver opdateret på alle de gamle venner og familiemedlemmer.

 

02-12-2011

 

Så er det igen blevet tid til juleønskesedler. Det er underholdende læsning - det er jo dejligt, at der er noget, børnene ønsker sig, også på deres børns vegne. Men en af vores svigerbørn kaldte engang ønskesedler for bestillingssedler, altså de var så specificerede, at det nærmede sig bestillingssedler med internethenvisninger o. lign. Jeg synes nu det er ok, hellere give dem noget de virkelig ønsker sig, end at de skal stille op med høflige miner og lade, som om de er overlykkelige over et eller andet udstyr til køkkenet. Jeg håber de hver især når frem til det punkt, hvor vi andre er efterhånden, at vi nogenlunde kan købe det, som vi gerne vil have. Og så kan gaverne jo blive virkelige overraskelser...

Men det, vi ikke kan købe, er gaver fra de små, altså når de bliver gamle nok til perleplader og lerlysestager. Det bliver dejligt, hvis de kan lære, at det at give er mindst lige så stort som at få. Det har vores egne børn i al fald gået meget op i, da de var mindre, og også nu for den sags skyld.

Da vores ældste datter var lille, var hun vildt oope at køre over legetøjskatalogerne hen under jul.Så fandt hendes Far på at sætte hende til at sætte krydser i kataloget, tre ved det hun ønskede sig allermest, to ved det næste osv. Det brugte hun meget lang tid på, og hun troede desværre, at det var meget betydningsfuldt, hvordan hun satte krydserne, men skuffet blev hun jo uvægerligt, da juleaften kom, og hun ikke fik ret meget af det, hun havde krydset af. Vi har tit snakket om, at det var lidt synd for hende, men så her sidste weekend satte vores ældste barnebarns forældre drengen i gang med præcis den samme øvelse. Han kan lige akkurat holde på en blyant og ramme de små firkanter i BR-kataloget, men han gik meget op i det, og måske kan det også bare være en god øvelse i det at forstå, at man ikke kan få alt...

Nu er der så rundsendt ønskesedler, flotte er de med clipart osv. Så må vi se, hvordan gaveorgiet bliver til jul.

01-12-2011

 

For nogle år siden, da alle tre børn var flyttet hjemmefra, lavede jeg en julebog til hver af dem. Der var små fortællinger om, hvordan vi havde holdt jul hos os i deres barndom. Og der var masser af opskrifter, bl.a. på Mormors småkager, som altid har været småkagerne til jul, idet jeg ikke selv er god til det med småkager.

Dengang var de små bøger håndskrevne i en såkaldt kinabog, senere er vi blevet mere avancerede, når det kommer til bøger, som jeg har lavet til børnene, og nu bliver de skrevet på pc med indsatte billeder og hæftet med spiralryg.

30-11-2011

 

Så fik jeg gjort pakkerne til børnebørnenes pakkekalendere færdig. Vi er flere hold bedsteforældre, så i hvert fald til de to af børnene kommer der pakker fra flere forskellige steder. Det er jo sjovt for os bedster at lave pakkerne, og det tager lidt fra børnenes voksne, både pris og tid. Og vi giver dem nogle ting, som også kunne være givet i julegave, men der får de jo så meget andet, så ligesom da deres Mor var barn, er pakkekalenderen en del af julegaven. I år er der fx en træpizza til den største, en lommelygte, et lille julekrus, Bamses Julerejse på dvd, en julebog og så lidt tøj. Til den lille pige er der en cd med Alberte bedste Børnesange, et lille julekrus og så noget tøj. Hun kan sagtens hjælpe med til at pakke ud, men har nok større glæde af papiret end af indholdet . Til det tredje barnebarn, som er midterbarnet, er der en julebog, et lille julekrus, noget tøj, bla en lækker pullover som jeg har syet albuelapper på, så kan han leve op til modeidealet! Desuden en knage og en madkasse med ugler på.
Og så er der jo nisserne, som jeg ikke blev færdig med til weekenden, hvor børnene fik kasserne med pakker med hjem. Men vi skal jo se dem i løbet af december, så kan de få deres nisser der, og så kan vi også se dem pakke ud....

 

Da vores børn var små, lavede vi hvert år en julekalender til de ældste i familien. Det var på det tidspunkt de to oldemødre, altså min Mormor og min mands Mormor, ikke børnenes mormødre, men ideen kan også sagtens bruges til en mormorjulekalender .
Vi startede hvert år i efterårsferien med at producere små pakker til de to kalendere. Der var mange forskellige fine ting, alle hjemmelavede: perlefigurer, tændstikæsker med pynt, lys med dekorationer, et lydbånd hvor børnene sang julesange, fotos af børnene, dækkeservietter og mundservietter med stoftryk, teginger, små historier enten skrevet af børnene eller fortalt og nedskrevet af mig og selvfølgelig med fine tegniinger til, en nøglering med et billede i, en lille æske hjemmebagte småkager osv. 1. december var selvfølgelig et kalenderlys, som dog ikke var hjemmelavet.
Børnene var meget optaget af at lave de små gaver, og deres glæde ved at give var stor. jeg skrev ned, hvad oldemødrene skulle have hver dag, så kunne vi hjemme hos os også tale om, hvad der var i gaven i dag.
Jeg lagde alle pakkerne i fx en kurv eller bare en papkasse beklædt med fint julepapir.

 

Hvornår begyndte vi egentlig på det med pakkekalendere?
Da jeg var barn, var der i hvert fald ingen i vores familie, som overhovedet tænkte på at give - eller få - en pakke hver dag. Men det kom, på et tidspunkt arbejdede min Mor i en chokoladeforretning, og da det var begyndt at blive almindeligt med en lille ting her dag, fik min bror og jeg et lille stykke slik i en julesok hver morgen. Det var hyggeligt, både for os og for min Mor.
Da mine egne børn var små - da var der pakkekalendere til børnene. Men hvor var der mange forældre, der beklagede sig over besværet - udgiften- utilfredsheden hos børnene- osv osv Så skulle de nok bare have ladet være, ikke !
Hos os har vi altid hygget os med pakkekalenderen, og selvom vi havde tre børn (3 gange 24 er altså 72), så holdt vi troligt fast i en pakke til hver af børnene hver morgen op til jul. Da vores yngste blev født, broderede jeg en pakkekalender med børnenes navne på, og der blev hængt en pakke på til hvert barn hver morgen. Altså skulle jeg ikke have alle 72 pakker klar den 1. december.
Hvad var der i pakkerne? I hvert fald ikke et hav at plasticdimser, vi blev hurtigt enige om, at pakkekalenderen var en del af deres julegaver, prismæssigt. Juleaften var der jo rigeligt med pakker alligevel, så glæden kunne passende fordeles lidt ud over december. Pakkerne var ofte fx nye huer og tørklæder, undertøj o. lign, men også legetøj. På et tidspunkt, da de to yngste var vildt optaget af at lege med PlayMobil, så vi købte en kasse med et sørøverskib og fordelte delene i forskellige pakker, så var der lidt nyt hver dag. Er det ikke det, de store legetøjsfabrikanter har fundet på nu? Man kan jo købe chokoladekalendere, bare med Playmobil i i stedet for.