Jul

12-12-2011

Disse små porcelænsnisser har jeg også arvet fra min Farfar. Også her fortalte han, at de havde købt dem fra en omrejsende julepyntssælger, da de var unge, så de må være lige så gamle som klokken. Det er jo også nisser, som sidder i en hule eller lignende og er i gang med fremstilling af smykker med værktøj, så det er ikke muntre husnisser.
Jeg er meget øm over nisserne, passer på at de ikke står yderligt, så nogen kommer til at rive dem ned, og efter jul bliver de pakket meget omhyggeligt ned .
I bunden af den ene nisse står der "50", og det er næppe 50 kroner, den har kostet.

12-12-2011

Også disse nisser er arvegods, denne gang fra min mands familie. Tante Inger havde skaffet disse gamle nisser, i bunden er der mærker fra Illum. De er lidt medtagne, bla på næserne, men alligevel meget flotte, og har så absolut også en status som julepynt her i huset.

12-12-2011

Da vi var helt unge, kom disse glasophæng frem, et nyt motiv hvert år, og dem samlede vi så på i nogle år, indtil vi havde til alle de stuevinduer, der var i det hus, vi boede i dengang. Nu bruger vi kun de to af dem, nemlig englen og juletræet, men de andre med fx julebukken og æblet ligger stadig på loftet, faktisk er det lykkedes at holde dem hele gennem alle årene.

12-12-2011

Denne lille kollage viser min Mors gamle, flettede julehjerte. Hun lavede det, da hun var en lille pige, og derfor betød det meget for hende at få det julehjerte på juletræet hvert år, også da hun blev voksen og altså pyntede juletræet for os børn. Hjertet blev diskret placeret lidt omme bagved, det er jo ikke særlig kønt, skævt som det er, og papiret er efterhånden også noget medtaget.
Sidste år lavede jeg så denne lille kollage med hjertet og et lille foto af min Mor som barn, så kan vi stadig tage hjertet Mormors hjerte frem til jul.

12-12-2011

 

 En af de dejligste juleting, jeg har, er denne gamle juleklokke. Den er ikke spor sjælden, heller ikke særlig meget værd, men med historien bag kommer betydningen frem.
Da jeg var barn og kom hos min Farfar, havde denne klokke sin faste plads under deres spisebordlampe i juletiden. Hvis man var "god", kunne man få lov til forsigtigt at slå til klokken, som så gav en fin lille lyd fra sig. Den klokke fik jeg lov til at arve fra min Farfar, og den er hvert år noget af det første julepynt, der kommer ned fra loftet.
Denne slags klokker findes der masser af rundt omkring. Jeg har læst, at de blev produceret i perioden 1910-20, og det skal nok passe for min Farfars vedkommende. Han fortalte, at der kom folk ved dørene, som solgte julepynt, og det var der, de havde købt klokken.
For et par år siden fik vi forsølvet klokken, det var ikke mere muligt at pudse den op, men nu er den så fin som ny eller måske finere, det har nok ikke været det allerdyreste julepynt oprindeligt, men affektionsværdien er stor!