16-04-2012

Poesibøger

Poesibøger er vel ikke egentlig legetøj, snarere lidt kreativt tidsfordriv. Men ALLE piger havde en poesibog, da jeg var barn, faktisk nåede jeg at have to i løbet af mine første år i skolen. Som alle andre ønskede jeg, at alle mine skolekammerater skulle skrive i bogen, både drenge og piger, og selvfølgelig  også lærerne . Og så var der familien, som også gerne måtte skrive i bogen. Jeg har mine poesibøger et eller andet sted, og når jeg finder dem frem, lægger jeg billeder af den. Billedet her er ikke min poesibog, men min var magen til.

Min Mors poesibog har jeg også, og det er sjovt at se forskellen på hendes og min. De 25 år, der er imellem vores skolegang, betød meget. I hendes er der den ene smukke håndskrift efter den anden. Og det er der vel også i min, blot var skriften anderledes, men vi skrev skråskrift fra starten, men det var så ikke alle, der blev lige dygtige til det. I min Mors er der også små skrå tekster i hjørnerne, som mindede bogen ejer om skriverens fødselsdag. Det var ikke på mode i mine poesibogsår. Men ellers går mange af versene igen i de to generationers poesibøger. Jeg har desværre ikke min Mormors poesibog, men jeg er overbevist om, at hun også har haft en.

Da mine børn gik i skole, var det på mode at få vennerne til at udfylde nogle sider i en "Venskabsbog", hvor man skulle skrive sin yndlingsfarve og livret osv. Det er selvfølgelig også sjovt at samle minder om sine skolekammerater på den måde, men vel ikke helt så personligt som en traditionel poesibog.

Mon poesibøger har udspillet deres rolle? Eller skal vi på et tidspunkt skrive "et lille mindeord" i børnebørnenes poesibøger?

www.rimogremser.dk/poesibog/  kan man se eksempler på gamle poesivers