03-04-2012

Påklædningsdukker

Det var i mange år en af mine absolut foretrukne lege, denne med at tegne og klippe påklædningsdukker. Det var selvfølgelig dejligt at få et nyt ark med en eller anden sød og spændende påklædningsdukke. Men lige så meget betød det for mig selv at tegne, farve og klippe dukkerne. Dengang i 50'erne og begyndelsen af 60'erne var der virkelig store og flotte kjoler til festlige lejligheder, måske ikke til almindelige damer, som min Mor, men dem man så billeder af i bladene fx Og det var spændende selv at kreere forskellige kjoler og designs (selv om ordet endnu ikke fandtes i vores almindelige ordforråd).. Der var påklædningsdukker, som forestillede berømte skuespillerinder, der var fx en der Romy Schneider, som kom med Flittige Hænder som papdukke, og så kom der et nyt sæt tøj i bladet hver uge. Og altså, så kunne jeg selv tegne tøj også. Der var også en serie af dukker, som knyttede an til Mariekiksene, Store Marie, Lille Marie og Sorte Marie. Dem kan man i øvrigt købe som nyoptryk i museumsbutikkerne.

I dag leger børns vel stadig med påklædningsdukker, Men måske på nettet, hvor der findes lege med "dukker", man kan klikke tøj på og skifte til noget andet. Det ser spændende og må være sjovt at lege med. .