Indendørslege

31-07-2017

To af mine børnebørn har lært en leg, som de leger med "Oldemor". De får forskellige ting at smage på, sennep, marmelade osv, og det er blindsmagning, hvor de så skal gætte, hvad de får.

Da vi var børn, legede vi en lignende leg, den var bare pakket ind i en scenarie af en konge(?), hvor man kom og så blev bedømt og idømt denne prøvesmagning. Kan nogen af jer, der læser med her, huske sådan en leg?

14-11-2016

Nu er det mit næstældste barnebarn, der leger denne papitleg. Og hos ham kalder det det altså for flip-flapperne. Han går i 1. klasse, så han viser mig først, hvordan jeg skal folde og bruger udtryk som kvadrat og trekanter. Og bagefter skriver han selv nogle udtryk på lågerne, du er klog, du er sej osv. Han kan desuden flippe med den med kun en hånd, det har jeg nu aldrig kunnet, men det går stærkt og er åbenbart sådan, de gør på hans skole. Dejligt at de gamle lege bliver taget op igen. 

28-04-2016

Flipper kaldte mit ældste barnebarn denne leg, da jeg viste hende det. Vibrugte også disse foldede papirark med hjemmelavede tal og spørgsmål eller sætninger som leg, gerne i skolen. Nu har jeg fundet en pakke fortrykte i en Tiger-butik og havde et par ark med på ferie. men pigen kendte altså også legen fra skolen, men hun kunne ikke folde arket, så de måtte vi to ældre generationer hjælpe hende med. Det fortrykte gjalt kun billedet og tallene, resten skulle hun selv lave, og så fandt hun på sætninger som "Du skylder mig en 20'er" eller "Du er sød". Jamen, der er vist ikke sket så store forandringer, vel?

PS Havde vi "gamle" et navn til denne leg?

10-10-2013

En stille, indendørs syssel, men nok så alvorlig at gå op i. Førhen havde man papirsservietter med fine motiver, ikke de her kedelige ensfarvede, som vi har set så meget i meget lang tid. Og jeg tror, at rigtig mange piger samlede på servietter, i al fald da jeg var barn. Når vi var nogen steder, gjaldt det om at have overblikket, var der dækket med flotte servietter? For så skulle man skynde sig at spørge, om man måtte få en til samlingen derhjemme. Hvis der ikke var flere, var ens Mor nødt til at passe på sin, så man kunne få den med hjem. Og derhjemme blev alle de fine servietter lagt i en æske, måske sådan en som havde indeholdt fx en underkjole til gave, for så var der fine buede kanter på æsken. Hvis man havde dubletter, altså nogle man havde flere af, kunne man jo bytte med veninderne, og de andre piger på vejen samlede også. Engang havde Janes forældre nær forgrebet sig på hendes servietsamling, hendes Far skulle holde bestyrelsesmøde (motorbådsklubben, tror jeg), og tænk, de havde glemt at købe servietter. Så mente hendes Far, at de da bare kunne tage nogle af Janes servietter! Vi var skrækslagne! Han har sikkert ment det i sjov, men sådan husker jeg det ikke...

Jeg tror ikke, at det rigtig er in mere at samle på servietter, men der er nu mange flotte at samle på, hvis det skulle være.

16-04-2012

Poesibøger er vel ikke egentlig legetøj, snarere lidt kreativt tidsfordriv. Men ALLE piger havde en poesibog, da jeg var barn, faktisk nåede jeg at have to i løbet af mine første år i skolen. Som alle andre ønskede jeg, at alle mine skolekammerater skulle skrive i bogen, både drenge og piger, og selvfølgelig  også lærerne . Og så var der familien, som også gerne måtte skrive i bogen. Jeg har mine poesibøger et eller andet sted, og når jeg finder dem frem, lægger jeg billeder af den. Billedet her er ikke min poesibog, men min var magen til.

Min Mors poesibog har jeg også, og det er sjovt at se forskellen på hendes og min. De 25 år, der er imellem vores skolegang, betød meget. I hendes er der den ene smukke håndskrift efter den anden. Og det er der vel også i min, blot var skriften anderledes, men vi skrev skråskrift fra starten, men det var så ikke alle, der blev lige dygtige til det. I min Mors er der også små skrå tekster i hjørnerne, som mindede bogen ejer om skriverens fødselsdag. Det var ikke på mode i mine poesibogsår. Men ellers går mange af versene igen i de to generationers poesibøger. Jeg har desværre ikke min Mormors poesibog, men jeg er overbevist om, at hun også har haft en.

Da mine børn gik i skole, var det på mode at få vennerne til at udfylde nogle sider i en "Venskabsbog", hvor man skulle skrive sin yndlingsfarve og livret osv. Det er selvfølgelig også sjovt at samle minder om sine skolekammerater på den måde, men vel ikke helt så personligt som en traditionel poesibog.

Mon poesibøger har udspillet deres rolle? Eller skal vi på et tidspunkt skrive "et lille mindeord" i børnebørnenes poesibøger?

www.rimogremser.dk/poesibog/  kan man se eksempler på gamle poesivers