01-11-2016

Vinterbørn

Den lå fremme på bordet, da jeg i al hast pakkede en taske til at tage med på sygehuset, så den blev min læsning i hvert fald de første dage.

"Vinterbørn"  skrevet og ikke mindst illustreret af Des Trier Mørk. Det blev en dejlig genlæsning af en bog, som kom til at betyde meget i sin tid for os, der var unge dengang. Og det er spændende at høre, at der nu er nye generationer, der har taget den til sig. Foruden hele svangre- og barselsverdenen, rummer den jo også ret så politiske statemenets, som ingen tager skade at overveje lidt. Vi andre fortsatte med DTMs næste bøger, hvor det politiske havde endnu større vægt. Men prøv at læse "En trekant" - Den må også tale til de unge i dag. Og så selvfølgelig "Kastanjealleen", som er en smuk og bevægende historie. Alle illustreret af DTMs dejlige tryk. Det var jo nærmest obligatorisk der sidst i 70'erne at have det dejlige billede af babyen, som sidder på omslaget af bogen, hængende på sin væg!