02-04-2016

Türell og SUT

Fødselsdagstid er ofte nye-bøger-tid, og denne gang kom disse tre bøger:

Dan Türells "California Notes", som er hans dagbogsnotater fra -89 til -93. Det er Chili Türell, som har tilladt udgivelsen (på Asger Schnacks Forlag), og bogen er en faksimileudgave, hvilket gør de gribende notesbloksider fra DTs sidste tid på Rigshospitalet endnu stærkere. Man holder vist aldrig op med at interessere sig for denne forfatter, vel?

Og så en ret speciel digtsamling, nemlig Morten Søndergaards digte med grafik af Christian Ramsø. Digtene står på hver deres kartonark, lidt ligesom postkort, og eralt fra traditionelle digte til legen med ordklasser. Sjovt fundet på - og meget anderledes.

Her sidst kom så Søren Ulrik Thomsens nye essaysamling "En hårnål klemt inde bag panelet". Den havde jeg virkelig glædet mig til, og den lever helt op til forventningerne. Kloge, eftertænksomme tekster, stor læseværdighed.