25-10-2015

Tyrkiske souvenirs

Vi skulle jo hverken have kelimtæpper eller vandpiber med hjem fra vores ferie, som sluttede med nogle dage i Istanbul. Men når lufthavnen er forsynet med en boghandel med det største udvalg af engelske bøger, jeg længe har set (måske siden jeg sidst var i London), så er det svært at holde de sidste penge i ro. Så jeg handlede altså engelske bøger der, tyrkiske forfattere naturligvis. Jeg har aldrig læst Orhan Pamuk før, men nu skulle det være. Der var rigtig mange at vælge imellem, men den jeg havde fået anbefalet inden rejsen, kunne jeg ikke finde, så valget faldt på The Muzeum of Innocense. Desuden faldt jeg over den lille roman med titlen My Grandmother, som på grusom vis fortæller den skjulte tyrkiske historie om  folkedrabet på armenerne.

Desuden købte jeg noget smukt papir med tyrkiske mønstre, hm ja, så blev det vel alligevel til lidt souvenirindkøb...