14-09-2015

Rifbjerg

På Den sorte Diamant er der en udstilling om Rifbjergs værk, som jeg har omtalt andetsteds. Men den satte gang i læsning af nogle Rifbjerg-bøger, som jeg havde overset, blandt andet Jordbær, som er en af de der fine fortællinger med en enorm indfølelse og selvfølgelig detaljerig og med et rigtig godt og varieret sprog. Og så skulle jeg også lige læse op på nogle børnebøger, som selvom de skulle være udkommet, mens jeg var med, ikke forekom mig kendte på nogen måde. Og her fik jeg en god læseoplevelse ved at læse Hjemve. Rifbjerg har helt klart været der selv som barn og Ib Spang Olsens lette illustrationer gør også deres til en fin bog om både besættelse men altså også at lide af hjemve. "Den der aldrig flytter sig, kan ikke føle hjemve". Nej, vel?

Og så lige en ekstra læseoplevelse, nemlig En hugorm i solen. En lille erindringsagtig bog om Morten, som er på landet med sine forældre. Den har alt hvad man kan ønske sig af en Rifbjergbog og drenge i den alder. Den har jeg selvfølgelig læst før, også brugt den i uddrag i skolen, men blev gjort opmærksom på den igen, da vi læste Rifbjerg i foråret i vores læsegruppe, og den er værd at læse en gang mere.