06-05-2015

Stille hjerte, sol går ned

Jeg har fået et nyt yndlingsprogram i radioen, hver dag lidt over 6 om aftenen på P2 er der danske sange, en Top50 over de bedste danske sange, stemt ind af lytterne. I dag er de nået til nr. 36 og 35. Hver dag fortæller en lytter, hvorfor netop den sang fik vedkommendes stemme. I dag et det "Stille hjerte, sol går ned" . Det er jo en Jeppe Aakjær-tekst, handler om heden, men kunne vel lige så godt være solen, der går ned over havet? Men altså lytteren fortæller, at hun er vokset op i byen, men på en lejrskole med privat indkvartering hos en bonde, lærte hun sangen. Om aftenen gik bonden og de to besøgende piger ud på marken og betragtede solnedgangen, så sang bonden stille og roligt denne smukke sang og sluttede med et: Så går vi hjem til Mor og får kaffen! Der besluttede pigen, at det her måtte hun have med i sit liv - og blev bondekone og lærer og har levet hele sin voksenliv på landet.

Men der er masser af gode nye og gamle sange at lytte til, og hvis man ikke når det kl. 18, så kan det bare høres på nettet!