05-05-2015

Besat

af Rifbjerg.

Fin lille bog med tekster om "besathed" og besættelse. De to første tekster er fødte klassikere. Teksten Angst handler om hans egen angst som noget uforklarligt, irrationelt, der er meget godt stof i den tekst. Den første er et skoleeksempel på, hvad Rifbjerg kunne med sprog. En fornøjelse at læse. 

Jeg læste i forbindelse med Rifbjergs død, at Gyldendal lå inde med en halv snes færdige manuskripter fra Rifbjergs hånd, så måske kommer der flere "nys" bøger fra den kant, selvom han ikke er her mere.