28-03-2015

Still Alice

Julianne Moore blev meget rosende omtalt for sin rolle i filmen "Still Alice", om en universitetsprofessor, som får diagnosticeret tidlig Alzheimer. Men der ligger en bog til grund for filmen, som jeg gerne vil anbefale, jeg har ikke set filmen, men bogen har rigtig mange ting med, som jeg tvivler på kan være i filmen. Det er barsk læsning, men vigtig, tror jeg, især hvis man har emnet inde på livet. Hele bogen er fortalt fra Alices synsvinkel, selv da hun er forsvundet ind i dyb senilitet, det er lærerigt og meget tankevækkende, hvis man selv har oplevet senile mennesker.

"Stadig Alice" af Lisa Genova (Cicero, 2011)