19-11-2014

Kvinden der forsvandt

Jeg vil som oftest helst LÆSE en roman, før jeg evt. ser filmatiseringen. For et par uger siden havde filmen med denne titel premiere, og tv havde fanget en del biografgængere på vej ud efter at have set filmen. Og de var mildt sagt skræmte! Hm, det var jo en bog, og flere steder havde jeg læst, at også bogen skulle være god. Så den blev anskaffet, og jeg skal love for, at det er en læseoplevelse af dimensioner. Nye overraskelser for hvert kapitel, man har ingen anelse om hvor historien er på vej hen. Jeg mangler endnu cirka en tredjedel, som sikkert er ligeså fængende som den første del af bogen. Eneste ulempe her er, at filmen ikke kan blive nogen overraskelse, men pyt, når bogen er så god. 

"Kvinden der forsvandt" af Gillian Flynn.