Engelske bøger

29-11-2013

af Tracy Chevalier (hende med Pigen med perleørering).

igen et lidt tilfældigt køb, stod i en lufthavn og manglede lidt adspredelse pga. flyforsinkelse og købte så denne i stedet for et magasin. Og det var et godt køb. Den foregår i USA i 1850, altså få år før slaveri bliver endeligt forbudt. En ung kvækerpige kommer til USA fra England og bliver en del af The Underground Railway, en lang kæde af mennesker, som skjulte undvegne slaver på deres flugt mod friheden i Canada. Der er mange ting i bogen, som gør den meget læseværdig. 

09-06-2012

af Victoria Hislop. Sidste sommer stod jeg i Sydfrankrig og var udgået for læsestof. Mit franske rækker desværre ikke til at læse en (voksen)bog, men i et stort Carrefour fandt jeg en lille afdeling for engelsksprogede pocketbooks. Der stod denne, "The Island", den lignende en god strandlæsning, men viste sig at indeholde en fantastisk historie. Lad det være sagt med det samme, det er ikke verdenslitteratur, men historien: den handler om hvordan man behandlede spedalskhed i 1900-tallet på Kreta og i Grækenland i det hele taget. Jeg blev meget optaget af historien, ikke noget jeg vidste noget om overhovedet, og opdagede da jeg kom hjem, at den nu var blevet oversat til dansk. Jeg har ikke set den danske oversættelse, men altså det er ikke verdenslitteratur, men en god og spændende historie.

08-05-2012

af Kathryn Stockett.

Det er en fantastisk god bog, historien er vel kendt nu, men den er spændende, også selvom man måske kender udfaldet af den. Sproget er meget varieret, de tre kvinder, som har fortællerstemmen på skift, har hver deres amerikanske sprog (hvordan mon det er klaret i den danske oversættelse?). Et flot tidsbillede fra USA fra min ungdom.

Og så så jeg filmen efterfølgende, hvilket ikke altid er en god ide, men her er en af de bedste filmatiseringer, jeg har set, fuldstændig som jeg havde forestillet mig det undervejs i læsningen af bogen.

Begge dele, film og bog, er meget anbefalelsesværdige.

08-05-2012

af Rosamund Lupton.

Jeg læser normalt overhovedet ikke krimier, men kommer så alligevel til det engang imellem, når jeg får fat i en engelsk en af slagsen, som jeg bare har set omtalt og så får lyst til at læse. Dette er en krimi, men en anderledes en af slagsen. Det er ikke en egentlig pageturner, men alligevel fænger historien. God ferielæsning.

08-05-2012

af Emma Donoghue.

En meget gribende bog, som det er svært at lægge fra sig. Den har mine bedste anbefalinger. Historien er fortalt fra barnets synsvinkel og derfor også præget af det i sproget, men det gør kun bogen endnu mere gribende. Jeg læste den nærmest i et træk.