Traditioner

Traditioner knyttet til de skiftende årstider og højtider betyder meget. Og til traditionerne gode opskrifter på mad, vi bare må have til de forskellige højtider og årstider. De første stikkelsbær med tykke pandekager til, rababerkompot og grønne asparges som noget af det første der kan høstes i haven. Til højtiderne knytter sig også bestemte retter, både inspireret af højtiden, men da i høj grad også af årstiden. Og så selvfølgelig det der skal pyntes op med i stuerne, de planter der skal plantes udenfor på forskellige tider af året. Alt det, vi har lært derhjemme, og som de havde lært hos deres forældre, og som vi nu også gerne giver videre til vores børn og børnebørn.