23-09-2012

Hindbær

Jeg elsker hindbær, og allerbedst er de, når man kan kaste sig ud i et pluk-og-spis-orgie i et hindbærbed, det er rent slikspiseri. Men vi har ikke haft hindbær i mange år, de er vanskelige, fordi der så let kommer orm og andet utøj i dem. Men forrige år havde de nogle efterårshindbærplanter i Netto, som jeg købte en af og plantede ud i mit staudebed ved siden af en høstanemone, de blade er lidt ens, så skinner den ikke så meget i øjnene. Sidste år fik jeg et (!) hindbær, men i år har jeg fået et par små håndfulde, de er flotte, helt uden utøj af nogen art, og så kommer de her i september, hvor der ellers kun er brombær tilbage. Tror jeg skal have et par "slikplanter" mere...