09-08-2016

Marmelade

Der er frisk brød på bordet! Og så kan der vælges mellem blommemarmelade, brombærmarmelade og hindbærmarmelade, alt sammen lavet de sidste par dage af bær og frugt fra vores egen have. Hindbærrenbed bærer nu, i dag høstede jeg ca. 300 gram og kunne for første gang koge et glas hindbærmarmelade, jeg er helt væk i smagen og duften af hindbær (se historien om Min Mors hindbær under Mormorhistorier).  Jeg har store forventninger, regner med at fryse sådanne småportioner, så jeg kan stille friskkogt marmelade på bordet, når børnene kommer sammen med de obligatoriske boller. Nå, ja, og så skal der nok blive til en lagkage en gang imellem også.