09-07-2012

Sommerkål

Så er sommerspidskålene klar - og det er virkelig en delikatesse. Det er nærliggende at spise det som det er, fintsnittet, rå kål med en dressing af creme fraiche smagt til med fx dijonsennep eller reven peberrod eller rød  pesto og hvidløg eller andet plus selvfølgeli salt og peber. Vi kommer selv dressingen på, for kålen kan sagtens ligge til næste dag, hvis vi ikke spiser det hele med det samme.

Vores lyst til denne råsalat stammer helt fra børnene var små, og vi tog på ferie i Norge, hvor vi - fordi madvarer var så dyre i Norge -altid havde vores trailer fyldt med kartofler og løg og gulerødder OG nye spidskål fra haven. Så spiste vi dem med en dressing af rømme smagt til med sennep og salt og peber. Jeg ved ikke, om det var helt i orden at indføre alle de jordgrønsager, men det gjorde jo, at vi kunne være væk hjemmefra nogle flere dage, fordi vi sparede på de overdrevent dyre norske indkøb.