03-09-2014

Pærevælling

Det er tid til en af vores favoritter, nemlig pærevælling. Man skal nok være "flasket" op på det for at kunne værdsætter det rigtigt. Men det er vi to jo også med vores baggrund i haverne på Fejø. Jeg prøvede for nylig at lokke vores søde naboer til at smage, men nej tak, det var ikke noget for dem! 

Men altså, pærerne skrælles og koges i vand med et par spsk rørsukker, lidt citronsaft og en vanillestang. En liter mælk bringes i kog, tilsættes 2dl valsede byggryn (kan købes i Coop-forretninger). Når vællingen er jævn, tilsættes de kogte pærer og evt lidt af kogesaften. Sådan! En himmerigsmundfuld...