Udendørslege

03-04-2012

Noget af det, jeg holdt mest af, var at løbe på rulleskøjter. Dengang var det ikke smarte inliners med støvler, næ, der var fire hjul, to ved siden af hinanden, og så var der remme til at spænde rulleskøjterne fast hen over ens egne sko. Men vi kendte jo ikke andet, i al fald ikke til udendørs leg. For på danseskolen havde de hold med "rulleskøjtedans", hvor de havde skøjter med kuglelejer og fine hvide støvler. Kors hvor jeg gerne ville have sådan et par støvler - og i øvrigt også gerne gå til denne form for dans, men måtte "nøjes" med almindelig danseundervisning.

Vi havde lege, som foregik på rulleskøjter, måske var det også derfor vi blev så gode til at løbe på rulleskøjter, fangelege, vi spilede rundbold på skøjter osv Ellers løb vi bare rundt og havde det sjovt. Og vi havde ikke hverken beskyttere til albuer og knæ eller hjelme til hovedet, og skøjterne havde ikke dupper foran til at stoppe med. Utroligt at det gik godt.

03-04-2012

Jeg fik tit forårslegetøj i gave til min fødselsdag, sjippetove, småbolde og hinkestene.

Disse sten var som oftest lavet af glas i flotte farver, og de skulle bruges i vores hinkelege. Det mest enkle var en hinkerude med ni felter med numrene fra 1 til 9 i vilkårlig orden rundt i kvadratet. I det ene hjørne var start, så stod man på et ben og hinke/sparkede sin hinkesten hen i felt nr. 1, derhen skulle man selv hinke i et hop, derfra til nr. 2 osv. Hvis man nåede alle ni felter uden at træde på streger eller vælte, måtte man starte på anden omgang, denne gang med felt nr 2 og op til nr. 9. 

Hvis hinkestenen var lidt langsom, kunne man smutte ind og få sin Mor til at gnide den nedenunder med en stump stearinlys, det hjalp.

03-04-2012

På vores vej var der børn i de fleste af husene, børn i alle aldre, de mindre måtte bare følge med og lære af de store, hvis de ville være der. Fra de to tilstødende veje kom der også nogle børn, som deltog i legene. En forårsaften, når vi kunne være udendørs efter aftensmaden, samledes alle børnene på legepladsen, måske ikke lige for at gynge eller vippe, næ, det var bare der, vi samledes, store og små, eller i al fald så store, at de ikke skulle i seng endnu.

En af de fantastsik sjove lege, der foregik var dåseklabom. Ude på vejen blev der sat en dåse. Så blev der valgt en til at stå, som så skulle tælle til 100 og råde: Nu kommer jeg! Hvis han opdagede nogen, skulle han løbe hen til dåsen, sætte foden på den og sige "Bjarne i dåsen!". Efterhånden som de fleste var blevet opdaget, samledes man igen ved legepladsen, men så kunne der være en af de hurtige, gerne en af de lidt større drenge, der så deres snit til at løbe frem, sparke til dåsen, og dermed blev alle befriede, kunne atter gemme sig, og den der stod skulle tælle på ny! Sådan en leg kunne vare hele aftenen, og der var så mange muligheder for at gemme sig, så det kunne være vildt vanskeligt at få alle med. Det var ikke populært, når man blev kaldt ind midt i legen... 

I skolen legede børnene også en variant af denne leg, men frikvartererne var jo ikke så lange, så legene blev som regel afbrudt af klokken.