18-04-2012

At tage land eller Jeg melder krig

En af de helt store lege på vores vej, var denne, som jeg mener, at vi kaldte "at tage land". Reglerne er ret komplicerede, men på en vej, hvor der er børn i alle aldre som hos os, lærer de mindre efterhånden reglerne fra de store. Jeg har fundet legen på http://www.legepatruljen.dk/leg/Default.aspx?Page=2452. Det beskriver fint legen, som vi legede den. Legen husker jeg som en af de rigtig sjove, og sådan en der kunne vare rigtig længe, og hvor vi kunne være mange med. Det sidste forår, hvor Vestenskov skole endnu fungerede, legede børnene en leg i skolegården, som mindede lidt om den gamle leg, men når de skulle forklare mig reglerne, var det en anden leg. Den gik mest ud på at tage områder fra hinanden bare ved at tegne med kridtet, men den kan jo sagtens være udsprunget af, at nogen har forsøgt at lære børnene at lege den gamle leg.

 

Selv om navnet på denne morsomme leg lyder voldsomt, er det en fredelig leg, der lige som rulleskøjter er et sikkert forårstegn. Man skal være mindst tre deltagere, men det er bedst at være flere.

Man tegner en stor kridtcirkel. Den må gerne være et par meter i diameter.
I cirklens midte tegnes en mindre cirkel, ca. 50 cm i diameter. Den store cirkel inddeles i lige så mange ”lande”, som der er deltagere. Ved hvert land tegnes et felt, hvori landets navn skrives.

Når legen starter, står alle med den ene fod i navnefeltet – klar til at spæne af sted. Hvis Danmark skal starte, siger den, som er ”Danmark” f.eks.: ”Jeg melder krig mod Kina!” I samme øjeblik landet er nævnt, styrter alle af sted væk fra cirklen. ”Kina” skal ikke løbe væk, men styrte ind i midten af ringen og råbe ”STOP!” når han har foden i midtercirklen. Nu tager ”Kina” tre skridt og en grønharker i retning af en af de andre. Det behøver ikke at være hen mod ham, som meldte krig. Fra spytklatten skal han nu prøve at røre ved den anden. Begge må gerne sno og vride sig, ja endog lægge sig ned, men foden skal være på det rigtige sted. Hvis ”Kina” nu kan nå den anden, som f.eks. kan være ”Finland”, må han tage et stykke af ”Finlands” område.

 

 

 

Når man skal tage land fra en anden, skal man stå på ét ben i midtercirklen. Herfra må man tegne en kridtstreg fra grænsen og så langt, man kan nå uden at miste balancen. Når man mister balancen eller ikke kan nå længere, tegner man en streg fra endepunktet og ind til midtercirklen. Dette stykke land er nu erobret. Hvis ”Kina” eksempelvis ikke kan nå ”Finland”, skal ”Finland” have et stykke af ”Kinas” jord på samme måde.

Den, som må afgive land, skal nu være den, som melder krig. Når man erobrer land, skriver man sit lands navn i de erobrede områder. I stedet for at stå i midtercirklen, må man gerne stå i landområder, man har erobret.

Man kan blive ved, til et land er udslettet, eller indtil der kun er et land tilbage, og resten er udslettede. Det vindende land må så kalde sig for ”en supermagt”.

Når man melder krig, er det tilladt at narre ved f.eks. at sige laaangsomt: ”Jeeeg meeeldeeer krriiig mooooood Spa…. - og så pludselig råbe ”Finland”.