03-04-2012

Dåseklabom

På vores vej var der børn i de fleste af husene, børn i alle aldre, de mindre måtte bare følge med og lære af de store, hvis de ville være der. Fra de to tilstødende veje kom der også nogle børn, som deltog i legene. En forårsaften, når vi kunne være udendørs efter aftensmaden, samledes alle børnene på legepladsen, måske ikke lige for at gynge eller vippe, næ, det var bare der, vi samledes, store og små, eller i al fald så store, at de ikke skulle i seng endnu.

En af de fantastsik sjove lege, der foregik var dåseklabom. Ude på vejen blev der sat en dåse. Så blev der valgt en til at stå, som så skulle tælle til 100 og råde: Nu kommer jeg! Hvis han opdagede nogen, skulle han løbe hen til dåsen, sætte foden på den og sige "Bjarne i dåsen!". Efterhånden som de fleste var blevet opdaget, samledes man igen ved legepladsen, men så kunne der være en af de hurtige, gerne en af de lidt større drenge, der så deres snit til at løbe frem, sparke til dåsen, og dermed blev alle befriede, kunne atter gemme sig, og den der stod skulle tælle på ny! Sådan en leg kunne vare hele aftenen, og der var så mange muligheder for at gemme sig, så det kunne være vildt vanskeligt at få alle med. Det var ikke populært, når man blev kaldt ind midt i legen... 

I skolen legede børnene også en variant af denne leg, men frikvartererne var jo ikke så lange, så legene blev som regel afbrudt af klokken.