Om vores familie

Vi er min mand og jeg. Vi har tre voksne børn, to døtre og en søn. Vores børn har alle tre familier, de er gift og har børn.
Vi har syv børnebørn. Den yngste er en pige på et halvt år, hendes storesøster er 6 og hendes storebror er 8. Den næstyngste er 1½ år og hans storesøster er 11 år. Og så kommer næste pige, som er 5 år og hendes storebror er 7 år. 
Vi har således været heldige at få syv børn i familien  over en periode på 8-9 år.
For et par år siden gik vi på pension efter et langt og aktivt arbejdsliv som skolelærere. Det betyder dog ikke, at vi er holdt op med at arbejde, idet vi i mange år har haft fritidslandbrug, der nu er blevet fuldtids. Desuden er vi begge to engagerede i frivilligt arbejde. 

Vi bor på landet på Vestlolland, mens vores børn bor i byer i Nordsjælland. Det giver noget transport og nogle tabte muligheder i forhold til jævnligt at hente i skole og daginstitutioner og at stille op ved sygdom med kort varsel. Til gengæld giver det os muligheder for at give børnene nogle landlige oplevelser, som de i hvert fald ikke får lige der, hvor de bor. Og med vores nye arbejdsfri hverdag kan vi alligevel godt stille op både hverdage og weekender, hvis nogen af dem har brug for det - og det har de heldigvis ind imellem.