26-01-2012

Retrobukser med ugle

Der er ugler overalt. I sommer strikkede jeg et par retrobukser til den ene af drengene. Jeg strikkede efter en gammel opskrift i en af min Mors bøger, men på smækken strikkede jeg en ugle ind, som jeg havde set i min garnforretning. Den skabte stor lykke!
Vejledning her:
Slå 8 m op og strik 2 p ret, 1 p vrang
Snoning: Sæt 2 r på en hjælpepind bag arbejdet og strik 2 r og dernæst de 2 r fra hjælpepinden. Sæt 2 m r på hjælpepinden foran arbejdet, strik 2 r og dernæst de 2 r fra hjælpepinden.
Strik 7 p glatstrik start med en vrangpind.
Gentag snoningen.
Strik 5 p glatstrik start med en vrangpind.
Gentag snoningen.
Luk af med vrangmasker fra vrangsiden.

Tag evt. første maske løs af på alle glatstrikkede pinde
.

Dette strikkes ind i fx smækken som her, eller gentages som bort nederst på en kjole eller tunika.