01-03-2018

Strikkede karklude

Hjemmegjorte klude af de lækreste økologiske bomuld. Så bliver det ikke meget bedre! Mønstret fandt jeg i en gammel strikkebog. Det hedder "Elmefrø" og består faktisk kun af een mønsterpind.

Maskeantallet skal være deleligt med 4 plus 2 kantmasker (men faktisk skal det bare være deleligt med 2). 1. og 3. pind strikkes ret (retsiden).

2. pind: 1kantmaske.*1 omslag, 2 vrang, træk omslaget over de 2 vrangmasker, 2 vrang*. Gentages. 1 kantmasker.

4. pind: 1 kantmasker. *2 vrang. 1 omslag, 2 vrang, træk omslaget over de 2 vrangmasker*. Gentag. 1 kantmasker.

Når man har strikket et par mønstre, fremgår det tydeligt, hvordan mønstret skal laves, og det kan strikkes ret nemtJeg synes, de bliver bedst med 4 kantmasker i retstrikning og med retriller for neden og for oven, så får kluden en pæn kant.