21-09-2016

Poncho

Ponchoer er moderne igen, og da jeg så en kollegas værk til hendes barnebarn, måtte jeg også bare lave sådan en. Den her er til Alberte i en str. ca 6 år, strikket i Duo-garn fra Sandnes-garn. Det er et blandingsgarn med 50% bomuld og 50% uld, dejligt at strikke af og det falder så flot. Jeg valgte en lysegrå, som jeg synes klæder Alberte godt (selvom hun er helt lysblond), men det findes i mange fine farver. Jeg har selvfølgelig fået købt for meget garn, men der kan vist godt blive til noget varmt til Karl af resterne.