13-07-2012

Projekt babytæppe

Jeg har længe købt håndarbejdsmaterialer på nettet, mest stof og andet sytilbehør, men også af og til garn. Men egentlig foretrækker jeg nok at købe i hvert fald garn i en butik, hvor jeg kan føle på kvaliteten. Denne gang, hvor det drejede sig om et babytæppe, gjorde jeg en undtagelse, men det sjoveste ved dette er, at jeg har købt to opskrifter/mønstre på nettet, som er blevet sendt som pdf-filer fra Markno Design - det er sørme smart! Så skal jeg bare selv printe strikkeopskrift og mønster til syopgaven ud, og så kan jeg gå i gang. Det er ikke sidste gang, jeg skal benytte mig af det (selvom man altså ikke lige støtter den lokale handel på den måde).

Så med hurtig levering af garnet er det nu bare om at komme i gang!