19-11-2014

Et strikkeforsøg

Jeg har flere gange forsøgt at få fat på Fair Trade handlet garn, til butikken altså. Ikke fordi vi skal være garnbutik, nærmest sådan lidt krea-lege-agtigt. Så i sidste måned lykkedes det, et af vores engrosfimaer forhandler små nøgler med håndspundne silkerester i flotte, stærke farver. Sådan et par nøgler fik jeg med sammen med vores øvrige varer.

Nu er strikkeeksperimentet så færdigt, det blev til et par håndledsvarmere og til kanterne på et tørklæde. Det er blevet flot, synes jeg, men garnet er ret svært at strikke (pænt) af, og der skal jo altså suppleres med andet (ikke fair trade) garn, for at få noget brugbart ud af det.

Så jeg tror ikke, at vi skal være garnforhandlere i denne omgang.