Strik og hækling

01-03-2018

Hjemmegjorte klude af de lækreste økologiske bomuld. Så bliver det ikke meget bedre! Mønstret fandt jeg i en gammel strikkebog. Det hedder "Elmefrø" og består faktisk kun af een mønsterpind.

Maskeantallet skal være deleligt med 4 plus 2 kantmasker (men faktisk skal det bare være deleligt med 2). 1. og 3. pind strikkes ret (retsiden).

2. pind: 1kantmaske.*1 omslag, 2 vrang, træk omslaget over de 2 vrangmasker, 2 vrang*. Gentages. 1 kantmasker.

4. pind: 1 kantmasker. *2 vrang. 1 omslag, 2 vrang, træk omslaget over de 2 vrangmasker*. Gentag. 1 kantmasker.

Når man har strikket et par mønstre, fremgår det tydeligt, hvordan mønstret skal laves, og det kan strikkes ret nemtJeg synes, de bliver bedst med 4 kantmasker i retstrikning og med retriller for neden og for oven, så får kluden en pæn kant. 

28-01-2018

Jeg er så heldig, at Karls Far og Mor altid er glade for det, jeg strikker til ham. De brugeruldbluserne hver dag, siger de. Så lavede jeg da lige en mere, bare sådan en helt almindelig en, som passer nu, men ikkekan gemmes til næste efterår. Garnet er Baby-Uld, som kan købes iStof200 i Roiskile eller i vores Meny i Nakskov. der går kun 2 nøglertil, men den kunne nu godt have været lidt længere,. Det er ulempen, når jeg ikke har ham lige ved hånden. Mønstret er ret fraretten, fra vrangen 2 ret, 1 vrang, så giver det en slags rib som er dejlig elastisk ogfyldig.

03-01-2018

Endelig fik jeg set Sofie med julekjolen på - og det er endda stadig jul! Den passer på en prik, men skal også bruges nu.

17-12-2017

Så blev jeg endelig færdig med Sofies julekjole, ikke en dag for tidligt. Kjolen er strikket af Cotton Wool 3 fra Gepard garn. Det er en rigtig varm julerød farve, som er lidt misvisende på billedet. Jeg kæmpede med flæsen, indtil jeg efter mange forsøg pludselig knækkede koden. Opskriften, for en sådan en er der denne gang, er fra bogen "To pinde og en snor" skrevet af Louise Frederiksen (Politikens forlag). 

02-05-2017

sofie manglede en suttesnor. Kan man da ikke lave sådan en selv? Jo, det kan man da sagtens! Selespændet, som det hedder, indkøbes i den lokale strikbutik. Og så var der et lille nøgle garn til overs fra "Hjem-tæppet", så det var oplagt at bruge det. Små pinde, 7 masker og så ellers strikke til snoren har en passende længde*. Snoren til sutten laves over de midterste tre masker med to strømpepinde, hvor man hele tiden starter forfra, så bliver snoren rund. Sløjfen laves at strikke ca. 8 cm strik med 7 masker. Det lille stykke sys på den lange snor, hvor den ene ende bøjes om spænde og sløjfe. Viola! En hjemmelavet suttesnor!

* Jeg har set i en håndarbejdsbog, at "Sikkerhedsstyrelse anbefaler en max længde på 22 cm på en suttesnor"