Mormødrene

Min Mors Mormor

Min Mors Mormor, Malvine, blev født i 1871. Hun fik mange børn, men kun  to døtre og af disse to døtre fik kun min Mormor børn, så Malvine var altså kun to gange Mormor til min Mor og min Moster. (Til gengæld var hun Farmor til mange, min Mor havde mange fætre og kusiner).
Min Mor er kun 15 måneder ældre end sin søster, men alligevel fik hun som den store snart lov til at rejse alene over til naboøen for at besøge sin Mormor. Hun var meget glad for sin Mormor, men også generelt glad for at besøge familien på den lille gård. Der var næsten jævnaldrende morbrødre, som var sjovt selskab. Og der var dyr og masser af huslige gøremål, som min Mor gerne måtte deltage i. De udendørs aktiviteter var mest sammen med hendes Morfar eller nogen af morbrødrene.
Min Mor har altid fortalt varmt og kærligt om sin Mormor, og jeg tror måske også, at min Mor har haft en speciel plads i Malvines  hjerte, omgivet af drenge og mandfolk som Malvine var i sin hverdag. Og min Mor har sikkert passet godt ind i hverdagen sammen med Malvine og med de huslige og kvindelige sysler, madlavning, håndarbejde, havearbejde og småhusdyrene.

Min Mormor

Min Mormor, Marie, blev født i 1903. Min Mormor var 46, da hun fik sit første barnebarn, min fætter, og året efter kom jeg til. Og senere endnu to drenge, min yngste fætter og min lillebror. 
Min Mormor og Morfar arbejdede med frugthave og havde desuden mange andre gøremål, hønseri, toldstation, fragtarbejde m. m. Min Morfar var uddannet snedker og udførte også arbejde for fremmede som sådan. Endelig havde de bier og fremstillede honning. De fleste af disse aktiviteter (arbejder) var de fælles om, så der var nok at gøre i hverdagen.
Når vi børnebørn var på besøg, enten alene eller et par stykker sammen, måtte vi falde ind i deres hverdag, så godt vi kunne. Vi blev ikke sat til egentlig arbejde, men fik lov til at give et nap med, hvor det var muligt. Jeg gik naturligt nok meget i køkkenet med min Mormor, som nok havde travlt, men dog ikke mere end at hun lod mig være med i fx madlavningen. De brugte ikke decideret tid på at lege med os, men dog var der tidspunkter, hvor vi fik deres fulde opmærksomhed. Min Mormor lærte mig tidligt at brodere og strikke. Hun var meget ivrig med at lave forskellige broderier, og hun havde altid noget stof og noget garn, som hun kunne sætte mig i gang med. Jeg tror, jeg havde en særlig plads hos min Mormor som pigen, drengene skulle jo ikke lave håndarbejder. Jeg har altid været glad for at gå i skole og også kommet nemt til det i modsætning til drengene, så også det gjorde, at begge mine bedsteforældre tog en interesse i at snakke med mig om skolesager, og min Morfar fortalte gerne og længe Danmarks- og bibelshistorier for mig, mens han vandrede op og ned ad gulvet med min Mormor og mig som opmærksomme tilhørere.

Mine børns Mormor

Mine børns Mormor, Eva, blev født i 1924. Eva var 51, da hendes først barnebarn, vores ældste datter, blev født.  Siden kom der endnu to børnebørn, vores pige og dreng. Hun og min Far, børnenes Morfar, havde længe ventet på at skulle være bedsteforældre, ikke veget udenom at spørge og endda bebrejde os, at vi ikke fik børn. Men da jeg så blev Mor i en alder af 25, hvilket også var den alder, min Mor havde, da hun blev Mor, var de overstrømmende af glæde over Lillepigen, som hun hed i starten. Min Mor var ved telefonen, da jeg ringede fra barselsafdelingen for at fortælle de gode nyheder, og da hun havde sundet sig lidt, sagde hun, at det havde været dejligt at blive Mor, men at det var endnu dejligere at blive Mormor. Fantastisk velkomst til den lille ny!
Mine børn var meget glade for at være sammen med deres Mormor og Morfar i deres hus og ikke mindst i deres båd, hvor de tog på ture ud at sejle ligesom min bror og jeg havde gjort, da vi var børn.

Mine børnebørns Mormor

Mine børnebørns Mormor, jeg, blev født i 1950. Jeg var 59, da vi fik vores første barnebarn i 2009. Både min mand og jeg havde glædet os helt vildt til at blive morforældre; vi har mange venner og kolleger, som var blevet bedsteforældre før os, og deres fortællinger om de små herligheder havde kun spændt vores forventninger yderligere. Og da Malthe kom en af de første dage i 2009, var der ingen grænser for, hvor lykkelige vi tillod os selv være.Tænk igen at stå med et lille rundt væsen, som var VORES HELT EGET! Jeg har hele tiden brugt udtrykket "da vi fik Malthe", for sådan føler jeg det, selvom vi kender vores plads som bedster. Senere fik vi Simon et og et halvt år efter, og endnu et barnebarn, Alberte , kom til forrige vinter, to år efter sin storebror. Sidste skud på stammen er Simons lillesøster, Sarah, som kom sidste år.
Så nu er vi Mormor og Morfar til 4 dejlige unger, som vi har fået på 3-4 år, sådan!

Nu er vi så i gang med at definere disse nye roller som bedsteforældre. Indimellem får vi lov at passe børnene, men ellers ser vi dem sammen med deres voksne. Men det er kilde til daglige glæder at have de fire småunger.