Hobby/håndarbejde

22-09-2016

Jeg har fundet disse to gamle strikkebogen med dukketøj. Ellers kan man finde opskrifter på nettet eller lave sit eget design.

Marguerites Junghans: "Jeg strikker dukketøj" (Politikens Forlag, 1977)

Gia Wiman-Olsson: "Nyt dukketøj, strikket og hæklet" (Høst & Søn, 1969)

Selvom om en af titlerne postulerer nyt dukketøj, så er det jo ikke helt rigtigt. Men find en opskrift som passer til "din" dukke og brug så den som grundopskrift til det dukketøj, du fx har set på nettet eller i et blad. 

09-11-2015

Jeg køber stort set ikke håndarbejdsbøger, der er adgang til mange til andre steder, og som regel er det måske kun en enkelt opskrift, man kan bruge. Men på Bogmessen i den forgangne weekend blev jeg alligevel fristet. Vi har jo set 70'erne udstillingen i Den gamle By i Århus her i sommer, og set alle de fantastiske stykke hønsestrik, de har samlet der. Det kribler lidt i fingrene, så da denne her pludselig lå der til en meget favorabel pris, så kom den altså med mig hjem. Der er rigtig mange gode ideer, blandt andet en lækker lille drengebluse med maritime mønstre. Måske jeg kunne strikke sådan en...

Bogen hedder Hønsestrik til folket og er skrevet af Cecilie Kaurin og Linn Bryhn Jacobsen (Turbine Forlaget, 2014). Bogen er oversat fra norsk, så der er også meget norske sweatre, men det er vel kun et ekstra plus, når det gælder mønsterstrik. 

26-03-2015

med undertitlen "Hobbybogen til børn og barnlige voksne" af Grete Bendixen, forlaget Klematis, 2014.

Jeg fik først bogen i går og har derfor ikke kunnet prøve den af på nogen af børnene, men er ikke i tvivl om, at jeg gerne vil anbefale den! Der er så mange sjove ideer, som i øvrigt er nemme at gå til, der er lidt for enhver smag. Tror helt sikkert, at knægtene vil synes, det er sjovt at lave fx robotter og monstre, gerne nogen de selv udformer, men billederne i bogen kan være med til at sætte dem i gang. Malthe synes i øvrigt, at det er sjovt at følge en "opskrift", og de er nemme at gå til med meget tydelige fotos.

25-11-2013

af Sif Meinche.

Bogen er bygget op som en julekalender, hvor hver dato indeholder ideer til anderledes brug af FOTOS. Der er så mange gode ideer i den bog, nogle af dem er kendte, men andre helt nye og anderledes. Der er gode forklaringer. 

Jeg købte bogen som e- bog, så havde jeg den med det samme, og sparede 35 kr! Ellers koster bogen 100kr.

14-09-2012

Sidst jeg var i Stof og Stil i Roskilde fandt jeg denne lille bog af Sys Fredens med masser af hæklemønstre. Så kan jeg jo selv digte videre på baggrund af mønstret, hvad enten jeg skal hækle en pude eller et håndklæde eller et indkøbsnet (på bedste 70'er maner) eller noget helt fjerde.

I øvrigt har hun lavet en del rigtig inspirerende småbøger om både hækling og strik, også til begyndere.