13-11-2012

At bo trygt bag diget

I dag er det nøjagtigt 140 år siden, havet væltede ind over kysterne omkring Lolland-Falster og satte store dele af "vores land" under vand med store menneskelige og økonomiske katastrofer til følge - Stormfloden 1872! 

Og i dag var det jo det flotteste efterårsvejr, man kan forestille sig, mildt og næsten vindstille og med lidt sol indimellem, så er det svært at forestille sig, hvor slemt det KAN være. Og digerne beskytter vores liv i dag, hvor vi, når vi en sommerdag går tur på diget eller cykler en tur langs kysten, heller ikke altid lader de store katastrofer fylde vores tanker. Men det er nok meget sundt at blive mindet om, at de diger ikke er der bare til vores fornøjelse, men vores overlevelse, hvis vi vil bo så tæt ved havet, som vi gør.

 

Sidste strofe af Rudbjersangen:

Altid bag diget vil stormfloden vente. Tørlagte slette til vandet beredt.
Lavlandets skyer os tegnet sendte:
Regnbuens løfte på himlen udbredt!

Rudbjerg, Rudbjerg, våd og leret.
Åben himmel, markers tern,
møllers susen, nær og fjern,
havdigets streg, drømmenes afsæt.

(Lars Boye Petersen)