11-03-2021

Et helt specielt år

Alle taler og skriver om set i dag, det er et år siden, at landet lukkede ned, og alt blev aflyst. Og afløst af uro og angst og afsavn og savn. Og udsigten fra der den 11. marts var jo ikke for lys. Vaccinerne var jo ikke lige på trapperne, og udover at vente på dem var der jo kun at isolere sig for mennesker som mig med en alvorlig kronisk lungesygdom. Det gjaldt jo også for manden i huset, han skulle jo nødig blive syg. 
Men nu er der så alligevel gået et år, og smitterisikoen er stadig overalt omkring os. Der et heldigvis vaccineret nu, men derfor skal vi alligevel passe på. Og det gør vi også. Vi vægter samværet med vores børn og børnebørn højt. Det var det værste sidste år, at se frem til en tilværelse uden børnene. Jeg fyldte 70 få dage efter nedlukningen, men alt blev jo aflyst, også den fødselsdag. I stedet prøvede vi at holde virtuel fødselsdag ( første gang af mange gange siden skulle det vise sig).