16-02-2021

Vinterferie

Vi får besøg af børnebørn fordelt over de to uger, hvor skolerne holder vinterferie. De første har været heldige at komme ud på isen og lege. Vi har lånt nogle gamle slæder, som har været brugt i flere generationer. Men også i brug til andet end sjov og leg, for førhen gik de på isen om vinteren for at stange ål og havde så slæderne med. Så det er et helt lille stykke lokalhistorie.