29-04-2019

Fair Trade Lolland om FNs Verdensmål

Mandag den 29. april havde Fair Trade Lolland arrangeret et debatmøde på biblioteket. Emnet var FNs Verdensmål, og først fik vi to oplæg ved Morten Ledskov, leder af Fair Trade Danmark, og Knud Vildy, som er forfatter og foredragsholder. Efterfølgende blev der lagt op til debat, og her var også inviteret to politikere, nemlig Marcus Knuth ( V) og Christian Juel (Enhedslisten). Ordstyrer var David Arnholm fra Folketidende. Mødesalen på biblioteket var fyldt, og aftenen gav stof til at arbejde videre med disse Verdensmål og implementering i vores tilværelse. i den kommende  tid vil Fair Trade butikken i Søndergave tage initiativ til forskellige arrangementer, som yderligere uddyber emnet.