05-03-2019

Vinterferie

Som det fremgår af en billedserie, har vi tilbragt vores årlige ferie på, nå ja, som vi plejer - Gran Canaria. Vi har fundet et nyt hotel (efter at vores "gamle" lukkede. for et par år siden, eller rettere blev opgraderet til bla ikke at ville modtage børn!) Men nu har vi et nyt sted, et mindre familiehotel inde i Arguineguin lige ned til strandpromenaden, 4. sal men med elevator, selvfølgelig! Her tilbragte vi så de 14 dage, vi havde sat af til vinterferien i år, og vejrmæssigt var det nogle af de bedste uger, vi har haft i årevis. Så det blev til afslapning i solen, badning ved stranden, gåture langs kysten og havnen, men også et par udflugter i bil.Vi har også i år været steder, vi aldrig har været før, så kom ikke og sig, at der ikke er nogen muligheder på GC. Vi skal snart af sted igen, for den tørre varme er godt for svage lunger...