16-01-2019

Dannebrog på frimærker

I år er det 700 år siden, vi fik vores flag i Danmark. Ikke ret mange andre lande bruger flaget på samme måde, som vi gør. Og for at gøre opmærksom både på jubilæet og på disse forskellige måder at bruge Dannebrog på, er der kommet en ny serie med flaget som motiv. Fødselsdage, sportsevents, nationaldage, hjemmehygge i haven eller skibene på søen, alle steder hejser vi Dannebrog. Og det skulle vi gerne blive ved med. For det første fordi det er en del af vores nationale identitet, men da også fordi det er et smukt flag, der bare ser så godt ud på en flagstang. 

Men vi har også oplevet, at vores brug af flaget blev opfattet som en nationalistisk præg. Det er efterhånden mange år siden, der blev lukket op for landene i Østeuropa, så de kunne komme på besøg i Vesten. Og vi fik besøg fra Tjekkiet for første gang. Det var en festdag for os, så selvfølgelig havde vi hejst Dannebrog på vores flagstang i haven, gæsterne skulle se, hvor stor pris vi satte på deres besøg. Men vi havde forregnet os, for den kultur (og historie) de kom fra, havde et andet forhold til nationalflag. Men heldigvis forstod de at spørge, så vi kunne forklare, og de kunne forstå. Senere da vi kørte rundt i Danmark, kunne de jo også se, hvordan flaget var alle steder.