17-03-2018

Højskolesangbogen

I dag har der kørt højskolesange non-stop på tv og i radioen fra kl. 12, og det skal vare indtil midnat. Alle mulige sange fra Højskolesangbogen, som man kunne nynne eller synge med på for de flestes vedkommende. De sange har jeg sikkert lært i skolen, men altså også fået repeteret gennem uddannelserne og på skolerne senere. I Kappel sang vi morgensang, alle elevr og lærere sammen. På Vestenskov sang vi også meget, men det sjoveste var nok, da vi indførte fredagssang på lærerværelset. Sidste efterår oplevede vi, at en 18 års fødselsdag endte med fællessang med højskolesangbøger i hænderne, men det var altså også piger, som sang i kor!

I dag har jeg nydt at høre alle disse sange, send mere denne vej!