25-02-2018

Nakskov havn

Vores BY er jo Nakskov, og en af de rigtig gode ting ved Nakskov er, at havnen stadig er en rigtig havn. Det eneste vi mangler er en færge, det har der jo været før i tiden, da der var forbindelse til Kiel, og da færgen til Spodsbjerg sejlede inde fra byen. Men alt det andet er der, småbåde til fritid og fiskeri, store fragtskibe med fx sukker, transport med møllevinger, turbåde, lystsejlere osv. Og som noget rigtigt vigtigt, så har vi undgået at få havnefronten ødelagt af store beboelsesblokke, som man ser fx i Vordingborg og i Nyborg. I stedet opgraderer man fronten med højvandsbolværk og træer og blomsterbede osv. Jeg kan godt forstå, at folk der bor i Nakskov kører en tur langs havnen, der er altid noget at se på.