29-11-2017

Min Mor

I dag, den 29. november, er det 11 år siden, min Mor døde. Det var også en onsdag den gang som i dag. Min Mor var blevet indlagt på sygehuset søndag aften, havde alle sanser i behold, men var afkræftet af sygdom. Hun meddelte selv lægen, at de ikke skulle prøve på genoplivning, hvis vi kom dertil under indlæggelsen. Og det gjorde vi jo så. Og heldigvis respekterede de min Mors beslutning. Men inden da fik vi den dejligste tirsdag eftermiddag sammen på hendes sengekant med udsigt over vores elskede Guldborgsumd, hvor vi havde tilbragt så megen god tid sammen gennem hele vores (min og min Brors) barndom. Himlen var denne eftermiddag fyldt med "fartstriber" fra fly, så det at vi snart skulle på ferie sydpå fik også en snak med på vejen. Men ingen af os vidste, at det blev sidste gang vi snakkede sammen, for næste dag ved middagstid blev jeg ringet op, på vej til sygehuset, med besked om, at min Mor var død. Så den onsdag blev i stedet for et besøg ved sengekanten til familiesammenkomst om min døde Mor. Vi var der alle sammen og tog stille afsked med hende. Så fulgte begravelse, salg af huset og oprydning og hvad der hører, men det holdt aldrig op. Det er et evigt savn at undvære sin Mor. I sidste uge havde jeg besøg af en god bekendt, som havde mistet sin Mor for nylig, og hun sagde, at hun savnede sin Mor. Det var kun een trøst, hvis man kan kalde den det, nemlig at det holdet aldrigop! 

I dag har jeg så været på kirkegården for at gøre i orden til jul, til første adventsweekend. Det faldt så sammen med denne dag, og det er vel fint nok. Nu ser der pænt og nydeligt ud, der "hvor de ikke findes" (med Søren Ulrik Thomsens ord). 

Jeg har et fint billede af min Mor og mig, som jeg vil prøve at finde frem og sætte her.