21-12-2011

Vintersolhverv

I dag er det vintersolhverv, dvs. i år er det faktisk først i morgen tidlig ved 6-tiden, at solen vender. Hverv betyder vender, har jeg læst, og det er så dan dag, hvor dagene endelig begynder at tage til igen. Vi kan jo ikke mærke nogen forskel lige i starten, men bare bevidstheden om, at jo, vi går den rigtige vej igen, det betyder meget for ens humør, synes jeg.

Og i år har vi så klaret os igennem indtil nu uden sne og frost. Alle mennesker snakker om sidste år, hvor det faktisk kneb med at komme frem til jul pga totalt snekaos på vejene de sidste dage op til jul. Vi kenden nogen, som måtte lade deres gamle mor blive på plejehjemmet, ganske enkelt fordi de ikke turde køre ud efter hende juleaftensdag. Og folk med småbørn skulle også lige tænke på muligheden af, at de kunne køre fast eller blive forsinket pga ufremkommelige veje.

Der er nok at fejre i dag, så selvom solhvervet oprindeligt blev fejret som en hedensk fest, så synes jeg, det er værd at markere, at solen nu er på vej den rigtige vej igen. Måske kan fejringen foregå til Johannes V.'s flotte solhvervssang!