06-09-2012

Mad fra haven og havet

Vi har vores have omkring os, som vi høster meget af vores mad fra, og så har vi vores "baghave" i form af havet, altså Noret lige uden for vores bagdør. Og der henter vi så en anden stor del af vores mad (jeg kan godt høre, at det lyder lidt pensionistagtigt at gå så meget op i mad...). Fisk i mange forskellige afskygninger, i øjeblikket masser af skrubber, men ellers kan vi hente torsk, aborre, ål, laks, en multe indimellem - og så er der rejerne. De har desværre svigtet os, og alle de andre omkring Noret, de sidste par år. Først kom der sygdom i dem, de havde alle sammen små sorte pletter, hvis der overhovedet var nogen. For to år siden var der så pludselig raske og gode og tilpas mange rejer igen, og vi svælgede og inviterede gæster på rejer, det var ren slaraffenland. Men, men det skulle ikke vare ved. Siden dengang har vi stort set ikke fået rejer, fordi en lille fisk har fået øje på delikatesserne, nemlig kutlinger, en invasiv art som breder sig aggressivt i  vores farvande og altså æder rub og stub af rejer. Kutlingerne er føde for torsk, så det er bare at håbe på en stor tilgang af torsk. Men der er altså rejer, i al fald rundt om Fejø, hvor disse rejer er fanget. Der var til hvert et stykke rugbrød til frokost, men når man tænker på de mængder, vi satte til livs før i tiden, så batter det ikke rigtigt noget. Rejer i spandevis, som vi fik til aften, også da børnene var små, den store pige var allerede med, og de fik hurtigt lært selv at pille rejerne, ellers havde de nok ikke fået så meget at spise. Og de pillede til et stykke mad og prøvede så den evigt tilbagevendende leg med at sælge rejemaden til deres Far. Han ville nu kun give en 10'er for den, så jeg tror ikke, der blev spundet guld på den måde.

Jeg ved godt, at man er nødt til at acceptere forandringer, men den med, at vi aldrig mere har et rigtigt rejegilde, den er nu svær at vænne sig til!