17-03-2017

Louis Jensen og Lillian Brøgger

Jeg har gjort det før og gør det gerne igen - slår et kæmpe slag for dette makkerpar og deres fantastiske bogprojekt. I 1992 Startede det store fortælleprojekt med de små, firkantede historier, som blev illustreret af Lillian Beøggers vilde tegninger. Så lang tid har de været i gang, indtil de sidste år sluttede serien med den sidste bor, som er en hel bog med billeder og en afsluttende firkant. Jeg tror, bøgerne må være obligatoriske på ethvert skole- eller børnebibliotekt. Men de låner ikke sig selv ud, der SKAL en begejstret voksenven til at formidle, men så får denne person også foræret af børnenes fantasi! Og den gode boghandler bør tvangsindlægge sig selv til at sætte sig ind i bøgerne, sådan at hun næste gang, der kommer en med spørgsmålet om noget godt børnelitteratur, automatisk søger hen til disse bøger. De kan sagtens gives væk en eller to ad gangen. 

I sidste uge vandt makkerparret Politikens Flettepris og fik endnu engang spalteplads i avisen. Politikens anmelder Steffen Larsen holdt begrundelsestalen og illustrerede med nogle citater, fx denne om den grønne dør: