03-10-2016

Frimærker

Jeg har altid prøvet at finde nogle gode frimærker, når jeg har sendt breve. Jeg ved godt, at det er dejligt nemt at hente en kode på nettet og betale portoen på den måde, men det er nu engang spændende at se, hvilket frimærke der sidder på et brev. PostDanamrk udgiver stadig frimærker med en værdi på 8kr, altså dem der skal på B-breve. Hvis man ofrer den dyre porto, skal der specielle postmærker på, ikke spændende. Men altså der kommer stadig nye frimærker. Senest er der kommet en serie på 4 mærker med gamle børnesange , illustrationerne tror jeg er fra "De små synger". Og så nu - så kom der mærker med nisser, sjove, gamle tegninger med gnavpotnisser, tegnet af Peter Møller. Men nu står der PostNord på mappen, og så koster den pludselig 25% mere end frimærkernes værdi! Mærkelig politik i forsøget på at overleve? Jeg vil ikke mere abonnere på de nye frimærker, når jeg kan købe dem til pålydende værdi i postbutikken. Inden i mappen står der: "Send en kærlig julehilsen". Ja, det havde jeg også tænkt mig, men vil ærgre mig over, at de skal af sted længe før jul for at være sikker på at de når frem. Jeg savner den gamle, lette tilgang til det at sende et brev...