01-08-2012

Vægkort

Vi har altid, eller i al fald så længe, at det nærmest er altid, haft et vægkort i køkkenet over vores spisebord. Vi fik ideen af nogle venner, da vi var helt unge, de havde et gammelt skolevægkort hængende i køkkenet i håb om at deres børn blev interesserede i lidt geografi.

Vi har haft meget glæde af vores kort, det har skiftet lidt imellem verdens-, Europa- og Danmarkskort. Vores gamle Danmarkskort var slidt op, så et nyt blev anskaffet,  nu da der er nogle nye familiemedlemmer, der skal til at kigge på kort. Vores 3-årige kan allerede på deres hjemlige kort udpege, hvor Farfar og Farmor bor, og hvor Bedste og fætter Gustav bor, og hvor Mormor og Morfar bor, så det bliver fint at vise ham det nye kort. (De har også et vægkort i børnehaven).

Og hvilket kort, det er da også en fornøjelse for os andre at kigge på det !