13-12-2011

Luciadag

Luciadag i dag. Dagen er efterhånden også blevet til en dansk tradition, og vi ser det vel som en markering af, at der er lys forude, heldigvis varer denne mørke årstid ikke ved.  Faktisk vender det om en halv snes dage, selvom det er mere end svært at mærke i starten.

I år må vi nok nøjes med Luciaoptoget i julekalenderen på fjernsynet i aften. Kunne ellers have deltaget i børnebørnenes Luciadag i børnehaven. Det er åbenbart ved at være en tradition, at de små også går Luciaoptog, forhåbentlig ikke med levende lys. Og selvfølgelig er både drenge og piger med i optoget. Forældrene har bagt boller, som de så skal samles om bagefter.

Jeg har været med til at gå Luciaoptog i skolen først i tresserne, og jeg har læst mig til, at det nok var noget af det første, der foregik i Danmark eller i al fald i den del af landet, hvor jeg boede. Vi havde en meget dygtig og foretagsom lærer, fru Eggert Hansen, og hun udtog en flok piger (drenge på dette tidspunkt var aldeles utænkeligt), og så lærte hun os at synge Luciasangen, og som jeg husker teksten,  må det have været på italiensk. Så var skolen samlet i flere omgange i pigernes gymnastiksal, hvor vi gik op igennem flokken af skolekammerater og sang det bedste vi havde lært. Det gjorde vi så et par gange, det var en meget stor skole dengang.  Jeg kan kun huske at have været med denne ene gang, så næste år har det nok været en anden årgang piger, der blev udtaget.

Da vores børn var små, var de spejdere, KFUM-spejdere, også pigerne. Til jul holdt spejderne et brag af en julefest i det lokale forsamlingshus med teater, pakkespil, revy og selvfølgelig Luciaoptog. Alle de små søde piger med udslået hår og hvide kjoler, hvor var de yndige. Der var selvfølgelig rift om at være Luciabrud, men spejderlederne var meget hensynsfulde og fordelte altid dette job mellem flere piger, så mange af dem fik prøvet det. 

Pigerne gik også i kirken til en af adventsgudstjenesterne og som noget specielt også på et af plejehjemmene, hvor den ene spejderleder var daglig leder.Det var altid noget af en festdag, alle vi mødre var jo også indforskrevet til at klæde pigerne på og køre dem frem og tilbage. Et år må pigerne have været ekstra yndige at se på, i al fald skete der det, da de kom ind på et værelse, hvor der lå en gammel mand, at han vågnede lidt op og kiggede på pigerne og sagde: ”Er jeg død nu? Er det englene der kommer og henter mig?”  Det gjorde selvfølgelig et stort indtryk på de små piger, der nåede at høre ham sige det.

Og selvfølgelig har det også været en skik på skolen, at de store piger gik Luciaoptog i de mørklagte gange med alle eleverne stående mere eller mindre stille langs væggene.  Pigerne havde så en kurv med Luciaboller med til hver klasse, som vi så kunne samles om bagefter, mens vores eget kalenderlys brændte i klassen.

Jeg er absolut ikke enig med de mennekser, der mener, at vi ikke skal fejre sådanne dage, fordi "de stammer fra Sverige" og dermed ikke skulle være rigtig danske. Det gælder vel om at skabe nogle festdage, hvor børnene samles om at gøre som de andre gjorde sidste år, det er en af de måder, de lærer om deres hstorie og traditioner.

 

PS: Billedet er en indskanning af papirklip, som vi har haft på skolebiblioteket.