30-04-2016

Naturpark Nakskov Fjord

Vi andre vidste jo godt, hvor dejligt her er, men nu har Friluftsrådet givet deres blå stempel, Nakskov Fjord har Fået status af naturpark som indtil videre kun det femte område i Danmark. Vi bor ved et af dejligste natursteder i Danmark, og nu får en ny gruppe øjnene op for det gennem formidlingen af Naturparkmærkningen. Jeg oplever tit, at folk spørger, hvordan de kan komme ud langs fjorden. Det må da være enkelt at vise det på tavler rundt om og så sætte skilte ved fx Langøvejen som angiver, hvor man kan komme ud til diget og vandet. Der er masser af muligheder, og med udnævnelsen skulle følge økonomiske muligheder netop for formidling. Tillykke til os alle sammen!