26-03-2016

Påskeblomst


Sig mig, blomst! Hvad vil du her?
Bondeblomst fra landsbyhave,
uden duft og pragt og skær!
Hvem est du velkommen gave?
Hvem mon, tænker du, har lyst,
dig at trykke ømt til bryst?
Mener du en fugl tør vove
sang om dig i Danmarks skove?

Lever op i sind og hu,
stander op af eders grave,
barnedage! Følger nu
med mig ud i faders have!
Lad mig under påskesang,
kirkeklokkens højtidsklang,
blomsten til mit hjerte trykke,
bryst og hoved med den smykke!

Påskeblomst! En dråbe stærk
drak jeg af dit gyldne bæger,
og som ved et underværk
den mig hæver, vederkvæger:
Svanevinge, svanesang,
synes mig, at den udsprang,
vågnende jeg ser de døde
i en påskemorgenrøde.

Grundtvigs egen variation over Påskeblomst, hvad vil du her, 1817

Grundtvig