12-03-2016

Lykke og Fremgang

I går aftes var vi i teatret, dvs vi overværede forestillingen Lykke og Fremgang i forsamlingshuset på Langø. Forestillingen er bygget på historier indsamlet på Lolland-Falaster og omhandler perioden fra slutningen af anden verdenskrig og frem til i dag, i hvert fald når vi får anden del af forestillingen til næste år. Skuespillerne er både professionelle og lokale amatørskuespillere, et godt miks. Det var rigtig god underholdning med masser af sjov, men også stof til eftertanke. Rigtig mange pointer, som er genkendelige fra vores hverdag i den her del af landet. Og så var en af de store børn vores kusinedatter fra Fejø, sjovt at se hende agere! Vi var meget tilfredse med hele arrangementet, sjovt at det var lagt i et forsamlingshus som ramme for livets fester. Jeg skal faktisk se det en gang mere i næste uge, og så kan man jo glæde sig til næste del, som skal omhandle perioden fra -75 og op til i dag.

PS Jeg har foreløbig "lånt" et billede fra Facebook indtil jeg finder et andet. Billedet er lagt op af Henrik Høegh, som også var på Langø i går og glad for forestillingen.